Hovpleje
Fotos vil skifte med et interval på 4½ sek.
 

 

Lige så nødvendigt det er, at vi søger læge til både os selv og vores dyr, når der er behov for det, er det også en nødvendighed at få beskåret æslernes hove, når der er behov for det.
Dyr, som går på alt for lange og uplejede hove, lever et liv i unødig smerte og har svært ved at gøre samme gavn, som et dyr med hove der er ”som de skal være”.
Dette er en opgave der kræver en vis rutine og håndelag. Af hensyn til æslets velbefindende og videre trivsel er det vigtigt at arbejdet foretages af en person, som kan rette hovene til i den rette vinkel og kan korrigere eventuelle skavanker og skævheder.
Har du ikke allerede kontakt til en beslagsmed, eller kender nogen, der kan anbefale en, kan du på nedenstående links finde lister over beslagsmede rundt omkring i landet.


www.hovpleje.dk

 

www.hestens-vaern.dk
 

Prisen for en beskæring varierer en del fra smed til smed, men er set fra 150 til 400 kr. pr. dyr.
Hvor ofte et æsel har behov for at blive beskåret afhænger af flere ting. Om sommeren vokser hovene tit hurtigere end om vinteren, desuden vil et dyr, som går meget på asfalt selv slide mere på hovene, end et som kun går på blødt underlag. Derudover kan æslet have en skæv benstilling eller en skade i en hov, som gør at hovene vokser uens eller skævt.
.

 

Tilbage