|
Oversat fra " The Definitive Donkey" af Betty og Poul
Hutchins.
Der er af flere kendere blevet beskrevet helt udprægede
karaktertræk hos æslet og de kan groft inddeles i
følgende grupper. Der er mange kombinationer, men
sædvanligvis vil een være domminerende.
A - NERVØS OG AKTIV
Denne type er den nemmeste at træne til en all round,
alsidig udstillings- og køre- ride- æsel. Sådan et æsel
er årvågen, aktiv og villig til at arbejde med en god
portion nervøs energi, der er mere hestelignende end
æsellignende. Denne type er ikke den frygtsomme type
beskrevet andetsteds, selvom den sandelig kan være sky
og nervøs som yngre, inden træningen startes. Det er en
type der sædvanligvis er klar til afgang, fuld af energi
(især ved fodring med korn) og holder ustandselig
hovedet højt, for at holde øje med omgivelserne.
Den væsentligste fejl ved denne type er nervøsitet, og
en tendens til at blive sky ved ridning. Frygt for
fremmede og frygtindgydende ting længere tid end det
gennemsnitlige unge æsel, og en mere utilgivende natur
overfor brutalitet og afstraffelse end et æsel
sædvanligvis har. Man må gøre sig fortjent til dens
tillid og ikke skræmme den, ellers vil man aldrig få
denne type trænet ordentligt. Lad også være med at
smække den , ellers vil den udvikle en meget utiltalende
vane med at trække halen mellem benene som en bange
hund. Det bedste træningsareal for alt koncentreret
arbejde med sådan et dyr er på hjemlige og "sikker"
grund, hvor intet vil forskrække den eller aflede dens
opmærksomhed. Imidlertid er den mest nødvendige fase af
træningen for denne personlighed en masse arbejde ude på
landevejene, (langt væk fra trafik) så erfaring og alder
vil neddæmpe de nervøse og frygtsomme træk den måtte
have..
B - PÅTRÆNGENDE - Dominerende.
Dette er en anden god æseltype til aktiv arbejde,
men denne vil være vanskeligere at træne, med mindre du
beslutter dig for, at være mere viljestærk end den.
Denne type er rigtig dominerende . Sædvanligvis er det
også lederen (eller tæt på) i æselflokken. Både hoppe,
hingst og vallak kan have denne tendens. Den syntes at
alt skal gøres efter sit hoved, ikke dit. Den træder dig
over tæerne, maser dig ved døre, nægter at stå stille
kommer ind i husene uden tilladelse, spiser din frokost
og vil i det hele taget have alt på sin måde. Denne type
kan blive et henrivende kæledyr og et fortræffeligt
arbejdsdyr, når den holdes under behørig kontrol. Den
kan være et utåleligt bæst uden passende disiplin.
Sædvanligvis har den en fin sans for homor samtidig med
dominansen, men den skal disiplineres ligesom det
fremmelige "barn" det er. Hvis holdt under behørig
kontrol kan den blive til et godt dresseret æsel, fordi
den vil anvende alle de kræfter, den sædvanligvis ville
bruge til at dominere dig, i arbejdet istedet.Den skal
simpelthen vises, at selv om den er "konge" i flokken,
så er du dens konge og den er din loyale undersåt.
Hvor den frygsomme og nervøse type kræver en hel del
blide ord, kærtegn og opmuntring, så lærer den
påtrængende type høj og uhøflig tale, ryk igrime og en
skulder i hovedet at kende. Den indbyder til det, og
tager det ikke ilde op så længe den ved, der er
kærlighed bag. Disiplin er ikke had. Behørig disiplin er
struktureret kærlighed og den må lære dette. Den
påtrængende type er et æsel med mere end det sædvanlige
"Hvem Mig ?" æsel karaktertræk. Alle æsler har dette til
en vis udstrækning. Den vil "sig" til dig: "Er du
fuldstændig sikker på ,du vil have mig til at gå ind i
denne trailer (eller hvad det nu er). - Ønsker du
virkelig jeg skal gøre dette???". Efter dette, med
mindre du overbeviser den om, at du er afgørende mere
beslutsom end den er, til at få den til at gøre, hvad
det så end er- så nægter den blankt.
I virkeligheden, når du først har overtalt den med
bestemt og enkelte gange med en ubetydelig smertelig og
venlig overtalelsesform, vil den være medgørlig og gøre
alt, hvad du beder den om.
Dette er sædvanligvis efter, den er trænet til formålet.
Man må aldrig forvente af et utrænet individ, at den
gør, hvad man vil, da den sikkert ikke forstår det. Man
må heller aldrig afstraffe et individ der er bange. Man
gør det hele mange gange værre og kan ødelægge den
permanent overfor det pågældende, den er bange for.
Dette "Hvem Mig?" karaktertræk er imidlertidig hos alle
æsler, nogle gang svagt og andre gange stærkt
fremtrædende, og man må holde øje med det og lære at
skelne det fra frygt, og forsøge at hamle op imod det.
Lad være med at overdrive, brug din sunde fornuft- æslet
vil.
C - FRYGTSOM
Frygtsomme æsler kan, når de købes unge og behandles
varsomt men bestemt,udvikle sig til venlige og
tillidsfulde individer og være en fornøjelse at træne.
Et fåtal forbliver for evigt frygtsomme, men selv disse
vil lære, at stole på og respektere en ejer, der
behandler den godt og giver den særlig opmærksomhed. Lad
den ikke slippe afsted med unoder, men nøjes med at
stoppe den. Lad være med at afstraffe den eller skræmme
den. De kan sædvanligvis udvikle sig til veltrænede
æsler, fordi de føler sig bedre tilpas med regler at
følge ,og når de er har seletøj, hovedtøj og sadel på.
Nogle vil imidlertid ikke befinde sig godt ved
forvirringen og uroen ved skuer o.s.v. Avlshopper ,der
er frygtsomme, skal have deres føl under håndtering
tideligt og ofte, så de ikke lærer føllet at være bange
for mennesker.
D - ØDELAGT
Et virkeligt ødelagt æsel er en sørgelig ting, fordi
mennesket har gjort den til det. Den vil sædvanligvis
sparke og bide, og kun en erfaren person bør håndtere
den. Medmindre det er en hingst, vil et ødelagt æsel
sædvanligvis lære, at ejeren holder af den og tager sig
af den og gengælde det med tillid og respekt overfor
ejeren, men vil sandsynligvis selv da blive til en
eenmandsæsel og være forsvarsberedt overfor fremmede og
vil sikkert være farlig. Hvis du får sådan en hingst og
ønsker at beholde den uden at avle, så kastrere den. Det
vil hjælpe den med at tilpasse sig og falde til ro, og i
det mindste afholde hormonerne fra at forstyrre sig med
dens neurosis. Medmindre du ønsker at pensionere et
virkeligt ødelagt æsel til et liv i ro på grønne marker
(hvilket menneskeheden uden tvivl skylde den) så lad
være med at købe den.
E - TRIST - Surmulende
Det er også sørgeligt at se et trist og nedbrudt
æsel. De har en meget tålmodig natur, og når et æsel er
virkelig træg og trist har mishandling og sandsynligvis
smerte gjort dem til det. Lad også være med at købe
denne, medmindre du giver den et godt hjem som forkælet
kæledyr, for den vil ikke bringe glæde til dit hjerte,
når du arbejder med den. Den vil sandsynligvis gøre sit
arbejde uden at klage, men den vil fremtræde så ynkelig
og deprimeret over det, at du vil føle dig skyldig. Den
kan imidlertid falde til og blive et godt kæledyr, hvis
det er det du skal bruge den til.
F - VENLIG OG TILLIDSFULD
Dette er uden tvivl det ideelle temperament for en
nybegynder at træne og bruge som hygge- og
udstillingsdyr. Den er en fornøjelse at være sammen med,
er ivrig efter at behage, tager fortjent afstraffelse
med det rette sindelag og er lærenem. Hvis du får fat i
sådan et æsel er du virkelig velsignet.
G - TRÆG - LANGSOM
Der er nogle få årsager til at et æsel er træg /
langsom. Det ene er dårligt helbred, især dårlig
ernæring, orm og utrimmet hove. En anden er en stor
portion af gener fra visse linier af Mammuth æselracer.
Visse linier af denne race er af afgjort træg natur,
mens andre ikke er det. Selvom træghed er tilskrevet
æslet af mange hesteforfattere, så ved de der arbejder
med dem, at dette ikke er deres sande natur, og der skal
ses nærmere på det, da det sandsynligvis viser årsager
som alder og dårligt helbred.
Ved valg af æsler generelt, prøv at udvælge en hvis
personlighed ikke alene matcher din egen, men også
passer til det arbejde du furventer at bruge de til.
Hvis din avlshoppe har nogle af disse fejl, behøver de
ikke at være alvorlige, men håndtere hendes føl ud fra
dette. Føllene fra en venlig og tillidsfuld type er
sædvanligvis ligesådan selv, men en sky og frygtsom
eller trist hoppe har en tendens til at viderbringe
dette til hendes afkom, så håndtere dem ofte og så
tideligt som muligt.

|