|
oversat fra "Keeping Your Donkey
Healthy"
Der er visse tegn, der forvisser os om et godt helbred.
Når vi først er fortrolig med disse, er det nemmere at
få øje på et æsel, der viser tidlige tegn på sygdom. Det
er vigtigt af hensyn til dyrets velbefindende at opdage
sygdomme så tidligt som muligt. Behandlingen bliver
nemmere, sandsynligvis mere kortvarig og ikke så
kostbar.
1. Adfærd
2. Holdning / haltheder
3. Appetit / drikkelyst
4. Tarmlyde
5. Afføring / urin
6. Pels / hud
7. Øjne
8. Næsebor
9. T.P.R. ( temperatur, puls, respiration )
10. Slimhinder
11. Huld
12. Kropsvægt
1. Adfærd :
Kvik, opvakt, ørene oprette og interesseret i sine
omgivelser. En forandring i normal adfærd er ofte det
første tegn på, at noget er galt. Dette kan være en
meget lille forandring men stadig af betydning. Hvert
æsel er et selvstændigt individ, så det er vigtigt at
være fortrolig med dit eget dyrs adfærd og reaktioner i
de fleste situationer.
2. Holdning / Haltheder :
Skal stå lige, med ligeligt fordelt vægt på alle 4
ben. Skal være i stand til at holde hovede og hals i de
normale græssende og opløftede stillinger. Æslet bør
ikke være modvillig til at bevæge sig, eller halte i
gang eller trav, da dette er et tegn på smerte. Den skal
være i stand til at rulle sig og skal kunne lægge og
rejse sig uden besvær.
3. Appetit og drikkelyst :
Skal være god uden tyggebesvær. Drikkelysten
afhænger af kosten, omgivelsernes temperatur og mængden
af motion.
4. Tarmlyde :
Lyt på æslets venstre og højre flanke for at høre
normale tarmlyde (gurglende, kværnende og plaskende
lyde) efterhånden som fodret passerer langs tarmene.
5. Afføring og urin :
Der skal være regelmæssig Afføring. Farven og
konsistensen kan variere afhængig af fodertype.
Afføringen bør være velformet i små kugler der skinner
og nemt falder fra hinanden ved tryk. Urinen er gullig
og bør passere uden anstrengelse. Mængden af urin
afhænger af kosten og vandindtagelsen. Æsler indtager en
mærkværdig stilling når de urinerer.
6. Pels / Hud :
Ren, skinnende og fladtliggende uden skaldede
områder, sår eller kløe. Huden bør være smidig og bevæge
sig frit over de underliggende væv.
7. Øjne :
Klare med øjenlågene helt åbne. Der bør ikke være
udskillelser, eller hævelser på øjenlågene.
8. Næsebor :
Rene og af ens størrelse med sødtlugtende ånde og
uden udskillelser.
9. Temperatur (T), Puls (P) og Respiration (R) :
Ethvert æsel bør have optegnelser over dens normale
sunde TPR som reference i tilfælde af sygdom. Det er en
god ide at øve sig i at måle TPR på et sundt dyr i god
form for at dygtiggøre sig. Hvis du får mistanke om, at
noget er galt, bør du altid måle dit æsels TPR og
sammenligne med dens normale værdier.
Da et udvokset æsel kan være mellem 5 og 40 år vil de
normalt angivne værdier for et ungt til middelaldrende
dyr ikke gælde for dit aldrende æsel. Det er vigtigt at
fastsætte normale TPR værdier for hvert enkelt individ
og efterkontrollere dem jævnligt da de vil ændre sig med
alderen.
Normale TPR værdier for sunde udvoksede dyr i hvile.
Temperatur (T) 37,1 grader celsius
Puls (P) 36-44 pr. min.
Respiration (R) 12-15 pr/min.
Gennemsnitsværdier for unge dyr under 2 år er højere.
(T)= 37,6 grader celsius
(P)= 60
(R)= 20
Frygt eller ængstelse vil forøge æslets hjertefrekvens
og derfor vil pulsen stige, ligeledes
respirationsfrekvensen. For at få den mest nøjagtige
aflæsning er det bedst at foretage undersøgelsen i
følgende rækkefølge.
Respiration
Der er ikke nogen grund til overhovedet at røre æslet
for at tælle respirationen. Stå ved siden af æslet (en
anelse bag den) så du kan iagttage ribbenenes eller
flankernes bevægelser når den trækker vejret. I koldt
vejr kan man se ånden ud fra næseborene.Tæl antal
vejrtrækninger i 15 sekunder og gange med 4 for at få
antal pr. minut. Du skal ikke tælle både indad- og udad
vejrtrækningerne da du i så fald vil få fordoblet det
korrekte resultat. Et normalt individ trækker vejret
regelmæssigt og jævnt og det kan være vanskeligt at se
brystkassen bevæge sig. Hos dyr med respirationssygdomme
vil disse bevægelser være overdrevet og kan være
uregelmæssige, hurtige, overfladiske, anstrengte og
nemme at iagttage. Smerte, feber og motion vil forøge
respirationsfrekvensen.
Puls
Pulsen tages sædvanligvis fra facial arterien (en
tubelignende struktur på diameter som en lillefinger)
der passere underkæben. Når pulsen tages skal æslet stå
stille og må ikke spise. Stå på venstre side af æslets
hovede. Læg venstre håndflade på næseryggen for at holde
hovedet stille. Højre hånd med håndfladen opad under
underkæben med fingrene følende langs indersiden af
kæben. Når du først har lokaliseret blodkarret skal du
variere trykket med fingrene indtil du føler slagene.
Tæl slagene i 15 sekunder og gange med 4 for at få
pulsen pr. min. Nogle gange kan det være nemmere at øve
sig på at tage sin egen puls for at få en fornemmelse af
hvad man gør. Medial arterien på indersiden af forbenet
og digital arterien på begge sider bag på koden kan hos
heste også bruges til at måle pulsen. Den normale puls /
respirations rate er 3 til 1.
Temperatur
Indtil æslet vænner sig til at få taget temperatur, så
hold den i grimen eller tøjre den. Thermometret rystes
ned og smøres med vaseline eller olie. Stå tæt på æslets
side og løft forsigtigt halen, indfør thermometret i
endetarmen med en roterende bevægelse. Undgå at skubbe
thermometret ind i en hestepære, da dette kan resultere
i en lavere, forkert aflæsning. Hold thermometeret inde
i 1 - 2 min. Der er to andre nyttige undersøgelser:
10. Kapillærfyldningstiden – slimhinder :
Se på slimhinden over fortænderne i overmunden.
Normalt er slimhinden lyserød og skinnende og føles
slimet. Med tommeltotten presser man et par sekunder på
slimhinden. Når man slipper er slimhinden bleg det
pågældende sted. Den tid det tager for den lyserøde
farve at vende tilbage måles i sekunder. Normalværdien
er under 2 sekunder. Forøget tid betyder at der er
nedsat blodcirkulation enten som nedsat blodvolumen
eller nedsat blodtryk.
Dette kan skyldes vædskemangel (tørre slimhinder)
blodtab (blege slimhinder) eller chock. Gullige
slimhinder eller rød/lilla slimhinder betyder alvorlige
sygdomme og æslet skal hurtigt tilses af en dyrlæge.
Hudfoldtesten
Huden lidt ovenfor skulderne bruges til dette. En
hudfold løftes mellem tommel- og pegefinger og slippes
med det samme. Huden bør falde tilbage omgående. Når
æslet er dehydreret bliver huden mindre elastisk og
hudfolden bliver stående mere end 2 sekunder. Stram, tør
hud kan også betyde dårlig ernæring.
11. Huldindeks :
Æslet tildeles et huldindeks fra 0-5. Det ideelle er 3.
En fast hals uden en stor fedtrulle, ribbenene dækkede
men følelige og en afrundet bagdel.Mængde af fedtdepoter
under huden vuderes for at afgøre om et dyr er tynd, tyk
eller har ideel vægt. Halsen, Brystkassen, ryggen og
bækken undersøges visuelt og ved palpation. Æslet har en
tendens til ophobning af fedt på særlige steder når den
er overfodret. Nakken kan blive meget stor, fedtruller
kan ses på brystkassen og der er fedtdepoter på
bagdelen.
Det er vanskeligt i Danmark at undgå overvægt, hvis
æslet har frit adgang til græsmarker og intet reelt
arbejde. Ved jævnligt at vurdere æslets huldindeks vil
ejeren vide om dyr tager på eller taber sig. Vi prøver
alle forhåbentlig at holde vores dyr på det ideelle
huldindeks 3, hvilket er nemmere sagt end gjort. Ved at
regulere foderindtagelsen og sørge for motion, kan
kropsvægten i de fleste tilfælde holdes under kontrol.
0 = underernæret Hals - tynd, concav toplinie
Ribben / ryg - kan nemt ses og føles, huden stram over
ribbene.
Pelvis - kantede hule flanker, store fordybninger under
halen.
1 = Slet Hals - smal, concav toplinie.
Ribben / ryg - tydelige.
Pelvis - krydset skarpt men huden smidig.
2 = Mager Hals - basen smal men fast, ingen
toplinie.
Ribben / ryg - ribbene akkurat synlige.
Rygsøjlen dækket, men kan nemt føles, bagdelens sider
flade, en anelse fordybning under halen.
3 = God Hals - fast base, god toplinie, ingen
fedtrulle.
Ribben / ryg - begge dækket men ribbene kan nemt mærkes.
Pelvis - afrundet bagdel, glat hud.
4 = Tyk Hals - bred, fast base. Toplinien hård
med fedtrulle.
Ribben / ryg - kan kun mærkes ved hårdt tryk.
Rille langs ryglinien.
Pelvis - godt dækket, svært ved at mærke, rille ved
haleroden.
5 = Overvægt Hals - basen bred og fast, med store
fedtruller ved toplinien.
Ribben / ryg - fedtdepoter over ribbenene, en ryg som et
bord med en dyb rille.
Pelvis - begravet i fedt, haleroden dækket af fedt,
inderlårene gnubber mod hinanden.
12. Kropsvægt :
Det er meget nyttigt at kende sit æsels vægt, når man
skal beregne diæter, dosere medicin og anvende
ormemidler. Nogle har adgang til en brovægt, men de
fleste af os må anvende andre metoder til at beregne
vægten. De formularer man anvender til at estimere
hestes vægt er unøjagtige, når de bruges til æsler. "
The Donkey Sanctuary " bistod ved udviklingen af en
formular specielt til æsler, hvori der benyttes følgende
måleenheder : Højden i cm. ved skulderen (manke) og
omkredsen i cm. ved hjerteregionen (gjorden). Formularen
blev brugt til at lave et brugervenligt diagram. Til at
beregne æslets vægt skal du bruge et 2 m. målebånd og "
The Donkey Sanctuary´s " vægtdiagram.
Hjerteregionsmålinger er en hurtig måde at registrere
ændringer i kropsvægt. Æslet skal stå lige på alle 4
ben, båndet må ikke snos men lægges fladt mod æslets
krop. Båndet går lige bag forbenene og over
skulderregionen (manke) lodret på jorden. Båndet skal
ligge stramt nok til at give et let pres mod huden.
Målingen tages når æslet udånder. Mål altid på sammen
måde for at opnå et pålideligt resultat. Store udsving i
kropsvægt er ikke sundt for hverken æsler eller
mennesker. Ugentlige målinger af hjerte - gjord -
omkredsen vil give et fingerpeg om vægttab eller
vægtforøgelse, så foder- indtagelsen kan tilpasses i
forhold til dette og inden vægtproblemerne tager
overhånd.
|