Oversat fra bøgen "Keeping Your Donkey Healthy - An Owner´s Guide" skrevet af Janet L. Eley. Oversat af Hanne Nielsen.

Æslet er udviklet som et græssende dyr, der tilbringer 50% af dagen med, at finde og spise grove fiberrige plantedele. Silikaten i planterne virker som pimpsten på tænderne når æslet tygger, derved slides tyggefladerne på tænderne. Tamme (domistiserede) æsler har brug for hyppige tandbehandling, fordi vi har ændret på deres levevis og dermed spisevaner. De lever ikke længere af store mængder grove plantedele af lav næringsværdi.
Overkæben er bredere end underkæben og når æslet tygger, vil den sidelæns bevægelse fremme slidet på yderkanten af underkæbetænderne og indersidekanten af overkæbetænderne. Dyr der fodres med koncentrater og lavt fiberindhold vil ikke til fulde motioner deres kæber. Hele overfladen af kindtænderne bruges ikke til, at findele føben. Skarpe emalje kanter dannes på ydersiden af overkæbekindtænderne og på indersiden af underkæbekindtænderne. Disse skarpe kanter kan beskadige kinderne og tungen. Ved tandraspning vil man fjerne disse tandspidser med en speciel tandraspe.

Tandskifte.
Ligesom andre pattedyr har æslet både mælketænder og permanende tænder. Ved omkring 9 mdrs. alderen vil føllet have sit fulde sæt mælketænder. Dette indeholder 6 fortænder /incisor) og 6 kindtænder (premolar) i overkæben (maxilla) og i underkæben (mandibel), d.v.s. 24 mælketænder. Der er et synligt mellemrum mellem fortænder og kindtænder, dette er laden. Det er dette sted biddet skal sidde. Føllets fortænder er små, hvide og afrundede ved gummekanten.
De permanente fortænder bryder frem ved en speciel alder hos de fleste æsler og dette bruges til, at vurdere æslets alder. Disse tænder er store, gule og firkantede ved gummekanten. De midterste fortænder bryder frem ved 2½ års alderen. De mellemste fortænder ved 3½ års alderen og de yderste ved 4½ års alderen. De begynder at slides mod den modstående kæbers fortænder ca. ½ år efter udbrud. Underkæbens tænder er mindre og kommer i udbrud efter overkæbens tænder.
Der er 24 permanente kindtænder, 6 på hver side i hver kæbe. De er alle kommet frem når æslet er 4 år gammel. Æsler af hankøn har hjørnetænder, der kommer til udbrud i laden ved 4 - 5 års alderen. Hopper kan også have hjørnetænder, men de er som regel mindre end hos hankøn. Ulvetænder kan også være til stede hos æslet. De viser sig umiddelbart foran den 1. kindtand i den ene eller begge sider. De kan nogle gange blive til et problem og kan hvis nødvendigt fjernes.
Permanente tænder fortsætter med, at bryde frem fra reservekronen igennem hele dyrets liv. Det meste af tanden under gummelinien er reservekrone med kun en meget kort roddel. Der sker en kontinuerlig cyklus af slid og frembrud indtil der ikke er mere reservekrone tilbage. Tænder begynder, at blive løse ved 30 års alderen hos æsler.

Tandinspektion.
Alle føl bør ved fødslen undersøge for medfødte defekter på læber, gane og tunge. Disse defekter skal rettes mens dyret er ungt for at undgå større problemer senere i livet. Nogle føl har overbid, d.v.s. overkæben er længere end underkæben så fortænderne ikke står ud for hinanden. En bøjleanordning kan sættes på overkæben for, at sinke væksten, så underkæben kan indhente overkæben.
Det unge æsel bør undersøges ved 9 - 12 mdrs. alderen når alle mælketænderne er brudt frem. Kindtænderne kan allerede have skarpe spidser og fortændernes sammenbid bemærkes. Over de næste 4 år vil de permanente tænder bryde frem og mælketænderne mistes. Mange æsler vil have tandkødsbetændelse på dette tidspunkt. De nydannede tænder vil være skarpe.
Nogle gange kan der være trængsel i tandrækken p.g.a. overtallige tænder eller frembrud af tænder i en forkert position. Skader på kæben kan forårsage frembrud af abnormt formede tænder senere i livet. Æsler med smalle, konkave hoveder vil have flere problemer med trængsel. Dårlig sammenlukning af for- og kindtænder vil bevirke unormal slid på tænderne og alvorlige tandproblemer senere. Smerte p.g.a. sår vil også ændre slidet på kindtænderne p.g.a. nedsat kæbebevægelser. Foderdele kan pakke sig omkring en kindtand og forårsage tandkødsbetændelse og paradontose. Tanden bliver løs. Hvis en tand mistes eller fjernes, vil den modsatte tand bliver for lang og forhindre normale bevægelser. Store kroge kan danne sig på den 1. overmundskindtand og den sidste undermundskindtand og låse kæberne. Kroge og forlængede tænder behøver at blive klippet eller raspet jævnligt. Infektioner af rødderne på overkæbekindtænderne kan resultere i hævelse af hovedet og en ildelugtende næseflåd hvis bylden åbner sig ind i næsehulen.
Alle æsler bør have et årligt tandeftersyn. Ældre dyr og de med abnorme tandfrembrud har behov for eftersyn og behandling hver 3 - 6 mdr. For alle indgreb bortset fra tandraspning af tandspidser bruges en tandkile eller mundspærre. Denne holder munden åben for en detalieret undersøgelse og tillader at alle hjørner og kroge kan ses ordentligt. Det kan være nødvendig at give æslet en beroligende indsprøjtning, hvis udvidet behandling på tænderne er påkrævet.
At klippe kroge af eller for lange tænder og udføre udtrækninger er veterinært arbejde og må ikke udføres af lægmand. Helt klart, hvis et æsel behøver beroligende skal dette gøres af en veterinær. Nogle gange skal der røntgenbilleder til for at påvise betændelse i bihuler, tandrodsbetændelser og abnorme tandstillinger. Kæbeleddet kan blive gigtplaget. Det er ikke sædvanligt med kræftknuder ved kæben.

Det er vigtigt at holde æslets tænder i god stand. Alle gener i munden vil påvirke dets helbred og opførsel ved arbejde.

Tegn på tandlidelser.
Spildning (taber delvis tygget foder ud af munden)
Spiser langsomt
Unormale kæbebevægelser
Savler
Dårlig ånde
Ansigts hævelser / bylder
Ildelugtende sekret fra næsebor
Dårlig ernæringstilstand
Hovedrysten, unormal opførsel ved ridning / kørsel (bid i munden)
Store stykker med fiber (halm, korn) i afføringen
Forstoppelses kolik (foder stopper tarmene og giver smerte)