|
Denne tilstand er kendt under mange forskellige navne:
White Line Disease, Hoof Rot, Hollow Hoof Wall og også
Onycholysis, der er den humane tilstand med løsning af
neglen fra sit underlag. Også hos heste, geder,
kreaturer og svin ses tilstanden.
Der er stor debat om årsagen til tilstanden. Gær, svampe
og bakterier er blevet påvist fra læsionerne i den hvide
linie. Der stilles også spørgsmål om den hvide linie er
involveret primært eller sekundært, og om det er en ærob
eller anærob infektion. Det står dog fast, at der er
visse tilstande der kan fremme Seedy Toe.
A. Fremmer Seedy Toe B. Hæmmer Seedy Toe
1. anærobe forhold (ingen ilt)
2. våde forhold 2. tørre forhold
3. blød bund 3. hård bund
4. snavsede mudrede hove 4. rene hove
5. dybe kløfter ved strålen, lang hov bagtil 5. flade
kløfter ved strålen, kort hov bagtil
6. usund sål og stråle - giver dårlig blodforsyning 6.
Sund sål og stråle giver god
blodforsyning
7. forsømmelse - underernæring o.s.v. 7. desinficerende
midler
8. mangel på motion - giver også dårlig 8. motion -
forøger blodforsyningen
blodforsyning
9. genetisk dårlig hornkvalitet
Sandsynligvis er det et sammenspil mellem en eller flere
af disse årsager, der hos det enkelte individ fremmer
Seedy Toe. Det er jo ikke sådan, at på en våd sommer har
alle æsler Seedy Toe. Æsler er kendt for at være særlig
udsatte for tilstanden p.g.a. deres helt specielle
hovstruktur.
Symptomer :
Typisk viser Seedy Toe sig som mørke pletter i den hvide
linie. Umiddelbart kan det ligne åbningen fra en hovbyld,
dette er imidlertid smertefuldt, hvilket Seedy Toe ikke
er. Ved beskæringen bør man altid skære disse mørke
pletter væk, indtil man når ned til sund horn. Ved Seedy
Toe kan man meget nemt med en hovrenser skrabe i disse
mørke pletter, og der falder et ildelugtende gråligt
pulver ud (pulveriseret væv fra den hvide linie). I
begyndelsen er hulheden ikke særlig dyb, men ubehandlet
vil agens (bakterier, svampe, gær) ødelægge mere og mere
af vævet, og hulheden vil arbejde sig opefter, helt op
til en ¾ cm. fra kronranden. Sand, jord og småsten kan
kile sig fast og vil yderligere forværre tilstanden.
Typisk sker dette fortil på hoven, men hele den hvide
linie hele vejen rundt kan inficeres. Udefra kan man
evt. se en udbulning på hoven det pågældende sted. Hvis
hulheden er meget udtalt kan man evt. høre en hul lyd,
når man banker på ydersiden af hoven.
Hos æsler ser man sjældent smerter ved dette selv om
hele hoven er inficeret. Dette gør nok at mange æsler
ikke bliver behandlet i tide. Kun sjældent udvikler
seedy toe sig til en hovbyld.
Behandling :
I Danmark og udlandet er den bedste behandling fundet at
være, at man bortskærer hele hornvæggen ud for det
inficerede område, indtil man når friskt væv. Ved dette
opnår man, at luft kommer til området, det er nemt at
rengøre og efterfølgende beskæringer kan nemt udføres.
Der vil heller ikke kunne kile sig sten og grus fast.
Alt det grålige pulver fjernes. P.g.a. henfaldet af
væggen er dette smertefrit. Der må ikke efterlades
lommer med gråligt pulver, da dette vil få sygdommen til
at fortsætte. Nogle gange er det kun en enkelt kort
trekantet kile der skal fjernes, andre gange kan det
være nødvendigt, at fjerne så godt som hele hovvæggen op
til ¾ cm. til kronranden. Det anbefales at man ikke
laver desinficerende fyldninger i huller, da evt.
tilbagebleven infektion derved lukkes inde og
fortsætter. En kort kile på ca. 1 cm. vil være ca. 6 - 8
uger om at vokse ned, og en total resektion kan være 6 -
8 mdr. om det. Ved de følgende hovbeskæringer sørger man
for at bortskære evt. mere inficeret væv,så toppen af
kilen hele tiden består af sund hornvæv.
I hovedparten af tilfældene vil sålen have en tendens
til at blive fortykket, og p.g.a. den oprette stilling
er den fuldt ud i stand til at bære æslets vægt uden
beskyttelse i form af sko eller lignende.
NB ovenstående behandling kan ikke bruges til æsler med
kronisk forfangenhed, da disse ikke har tilstrækkelig
sål til at bære deres vægt.
Adskillige baktericide og fungicide midler har været
forsøgt med mere eller mindre held. Problemet med disse
er det tidskrævende arbejde hver dag (evt. flere gange
dagligt) med vask og fodbade af alle dyrene. Samt et
evt. miljøhensyn.
Som beskrevet i indledningen har man ikke fuld klarhed
over årsagssammenhængene. Tilstanden kan forekomme hos
de sundeste æsler og i de mest hygiejniske og rene
omgivelser. Det man kan gøre som forebyggelse er at
undgå forhold der fremmer seedy toe og fremme forhold
der hæmmer tilstanden. Står man midt i en situation med
seedy toe må man følge ovenstående behandlingsforslag og
evt. supplere med tilskudsmidler der fremmer hornvæksten
i hoven (Biotin o.l.)
Nogle steder har tilstanden næsten karakter af en
epidemi, og man mener at en særlig aggressiv svamp kan
være årsagen, men den er ikke endelig identificeret.
Særlig hygiejniske forhold bør her iagtages, uden at gå
til yderligheder, da sporerne vil befinde sig overalt
alligevel. Det vil derfor ikke gøre nogen forskel, om
man anvender seperate børster til hvert æsel, eller
benytter handsker ved håndtering af et særligt angrebent
individ.
Forskere i flere lande arbejder på at finde frem til
årsagssammenhængene, men indtil videre ved man ikke så
meget om seedy toe, og så må man behandle ud fra det man
ved på nuværende tidspunkt.

|