|
Hyperlipaemia er en livstruende tilstand. Det er
den mest almindelige alvorlige sygdomstilstand hos æsler
og bør tages med i betragtning ved ethvert sygt æsel.
Tilstanden opstår når fødeindtagelsen ophører eller
kraftigt nedsættes over en tidsperiode der kan være så
kort som 3-4 dage. Derved bliver fedtfrigivelsen
ukontrolabel. Fedt ophobes i leveren og blodet og
svækker funktionen af andre organer især nyrer,
bugspytkirtlen og hjertet. Den resulterende forgiftning
er ofte dødelig.
Det viser sig at hunæsler er mere tilbøjelige til at
udvikle hyperlipaemia, ligesom overvægtige individer.
Overvægtige æsler har større sandsynlighed for at dø end
undervægtige æsler. Dyr med den ideelle vægt viser den
højeste overlevelsesfrekvens.
Hyperlipaemia kan opstå sekundært til appetitløshed
fremkaldt af anden samtidig sygdom (f.eks.
luftvejslidelse, mave-tarm lidelser, alvorlige
parasitære lidelser eller alvorlige lammelser) eller
primært når der ikke kan påvises andre sygdomstilstande.
Æsler synes at være mere modtagelig for at udvikle
hyperlipaemia på tidspunkter hvor de er udsat for
miljømæssige eller emotionelle stress påvirkninger
(f.eks. transport, barske vejrforhold, fodersifte, tab
eller adskillelse fra makkeren). Æsler med denne primære
tilstand har større sandsynlighed for at overleve end de
æsler med anden samtidig sygdom.
De kliniske sygdomstegn ved hyperlipaemia er
uspecifikke. De typiske tegn er bl.a. svage forandringer
i adfærden f.eks. depression, appetitløshed, modvilje
til at bevæge sig og ofte varierende grader af
slingerhed og tvangsbevægelser. Der kan være forhøjet
temperatur (op til 38,9oC) samt forhøjet puls og
respiration afhængig af alvorligheden af den tidstødende
forgiftning.
Der vil være nedsatte tarmbevægelser og nedsat mængde
afføring, hvor fæces ofter er hård, tør og dækket af
ildelugtende slim. Der kan opstå perioder med smerter i
bughulen (kolik).
I slutfasen er der total ophørt ædelyst ledsaget af
mørktfarvede slimhinder, dårlig ånde, ødemer, vægttab og
centralnervøse symptomer (hovedet presses mod genstande,
slingerhed, cirklende bevægelser, kramper o.s.v.).
Blodprøver er væsentlige til at stille diagnosen,
iværksætte behandling og vurdere prognosen. Alle
overvægtige, syge æsler bør blodprøves jævnligt for
hurtigt at kunne gribe ind hvis hyperlipaemia opstår.
Blodprøve - serum har et karakteristisk mælkeagtigt
udseende (fedt)
Dødeligheden for hyperlipaemia hos æsler er høj. Der
rapporteres om 60-95 %. For at behandlingen skal
lykkedes er det væsentligt at diagnosen stilles tideligt,
at den tilgrundliggende sygdom rettes, at der er
intensiv behandling og omhyggelig opfølgende pleje.
Hos The Donkey Santuary er det deres erfaring at hvis
plasma triglycerid koncentrationen overstiger 30 u mol/l
eller hvor der er alvorlige lever - eller nyre svigt er
prognosen slet.
Behandlingen består i at behandle evt. tilgrundeliggende
sygdomme, korrigere væske og energibalancen (tildele
sukker) og opretholde Mave - tarm funktionen (få æslet
til at spise).
Da dødeligheden er høj trods intensiv behandling kan det
ikke pointeres nok at ejeren skal søge at forebygge
tilstanden.
Der anbefales omhyggelig diæt til overvægtige dyr og
tildeling af passende fodertilskud til syge, gamle og
fejlernærede individer. Man skal være opmærksom på
risikosituationer hvor fodertildelingen justeres i disse
situationer. Tildelingen af små, hyppige fodertilskud i
forbindelse med transport, sammensætning af nye dyr,
eller flytning til nye omgivelser kan være forebyggende.
En særlig risikosituation er ved kammeratens dødsfald.
Det ser ud til at stresset ved denne begivenhed
reduceres, hvis den overlevende ven tillades at være i
nærheden af den døde kammerats krop en time eller så.
Ved risikodyr kan man tildele ca. 100 g. glucose
(sukker) iblandet vandet.
Når (sukker) energiindtagelsen er utilstrækkelig
Der frigives fedt fra fedtdepoterne hurtigere end
leveren kan omsætte
Fedtet transporteres via blodet til især lever, nyrer,
hjerte og ophober sig der
Forgiftning
Død
|