RIDNING :
De fleste har sikkert en forståelse af, at æsler kan bruges til ridning. Vi ser det i sydlandene, hvor bønderne rider afsted på dem. Vi husker også fra vores bibelhistorie adskillige fortællinger, hvor Jomfru Maria og Jesus rider på et æsel. Miniatureæslerne er det selvsagt ikke godt at lade voksne ride på, men de er særdeles velegnede for børn. Et æsel af standard størrelse kan sagtens bære en voksen af normal vægt i kortere tid. Og et mammutæsel er fortrinneligt for voksne som ridedyr. Med tid og tålmodighed kan man sagtens få et pålideligt og godt ridedyr ud af et æsel. Selvsølgelig vil det ikke blive til et ridedyr på højt dressurniveau, men til almindelig ridning, skovture og endda springning kan de blive ret dygtige. 

I USA og England, hvor der afholdes dressur konkurrencer for æsler, ser man nogle ret flotte præstationer. Alene æslets anatomi sætter en begrænsning for, hvad et æsel kan udføre af dressurøvelser i forhold til en hest. F.eks. kan det slet ikke lade sig gøre, at få æslet til at bøje nakken på samme måde som en hest, når den går i holdning. Æslet vil sædvanligvis holde hovedet meget højt i trav og galop.
Der hvor æslet især er velegnet til ridning frem for heste er i kuperet og ufremkommelige landområder, da de har en fantastisk sikker fodfæste og meget sjældent snubler eller falder.

KØRSEL :
Æsler for vogn ser man også relativt tit. Her må man sige æslet virkelig kan vise sin styrke og især udholdenhed. Hesten vil normalt være overlegent overfor æslet i denne situation p.g.a. deres størrelse og hurtighed. Vognen i sig selv betinger en rimelig jævn overflade, og da hesten kommer hurtigere frem på jævn overflade, vil de fleste nok vælge en hest som trækdyr. Æslet er jo kendt for sin sikkerhed i kuperet terræn, og vælges derfor fremfor hesten på ujævne og kuperede veje og stier. Og her har vogne svært ved at færdes uden at bumpe for meget rundt og evt. ødelægges.
Æsler er faktisk meget pålidelige dyr for vogn og lærer meget hurtigt, hvad det drejer sig om. På grund af deres størrelse, er de også nemmere for børn og små mennesker at give seletøj på.

PAKDYR :
Som tidligere omtalt er æsler meget sikre på deres ben i kuperet terræn, og her kan deres talent rigtig udnyttes. Sammen med deres evner til at kunne bære store byrder i forhold til deres størrelse og deres store udholdenhed er de de perfekte pakdyr. Derfor bliver de i udviklingslandene også brugt meget til transport af byggematerialer, vand og meget andet. Desværre udnyttes deres talent og gode temperament i sådan en grad, at de overbelastes med for tunge byrder og for lange arbejdsdage.
Æsler kan også dresseres til at vandre på faste ruter gennem bjergene med deres last. Derfor behøver man kun bemanding i begge ender af ruten, til af- og pålæsning. Dette har smuglebander også fundet på at udnytte, og sender æsler af sted med smuglegods uden selv at risikere at blive fanget.
Det er de utroligste ting der i tidernes løb er blevet transporteret på æselryg. Nogle steder i de små bjerglandsbyer med de ekstremt smalle gader, er det den eneste måde at få bragt tingene frem på.

BEVOGTNING AF FÅR / GEDER :
Æslers naturlige avasion imod rovdyr (hunde, præriehunde, store kattedyr o.s.v.) har vist sig nyttig i form af bevogtning af husdyr. Udvalgte æsler, der er opvokset blandt de dyr de skal ,vil knytte sig til dem og forsvare dem imod indtrængende rovdyr. Normalt vil der kun blive brugt et enkelt æsel. Hvis der er flere, vil de binde sig til artsfæller og være ligeglade med de dyr de er sat til at bevogte. Af størrelse vil æsler af standardstørrelse være mest velegnet. Miniatureæsler er for små til at kunne klare sig overfor store rovdyr. Mammutæsler er mange gange for tunge og langsomme til opgaven. Hingste kan være aggresive overfor de dyr de skal bevogte. Derfor er vallakker eller hopper af standardstørrelse bedst.

Æslet vil via sin hørsel meget hurtigt opdage et truende dyr på vej mod flokken. Æslets natur vil være at jage dyret væk, evt. slå det ihjel ved at trampe det til døde. Og det er de meget gode til. Derfor skal man være varsom med uden opsyn at lukke fremmede hunde eller andre små løbende væsner (børn) ind til æsler. Det kunne være, at de nedarvede evne dukker op og gør dem farlige.
Især i USA og Australien er æslernes bevogtningsevner meget værdsat. Ja faktisk er de helt uundværlige, hvis ikke gården skal miste alt for mange dyr.

AT LÆRE FØL OG KALVE AT FØLGE MED :
Æslets tålmodighed og styrke egner sig fortrineligt til opdragelse af uregerlige føl og kalve, der ikke vil lade sig trække. Under opsyn lader man det uregerlige individ spænde sammen med et æsel i relativt kort line (1-1½ m.). Æslet har halsbånd på og linen forbindes hertil og til føllets/kalvens grime. Så lader man dem ellers bare finde ud af det selv. Føllet/kalven er nødt til at følge med hvor æslet går, stå stille når æslet står stille o.s.v. Skulle føllet/kalven blive genstridig og forsøge at stikke af, står æslet bare stille og lader det lille bæst sprælle færdig. På den måde finder føllet/kalven ud af, at det ikke nytter noget alligevel. Således spares mennesket for det anstrengende arbejde at skulle holde et sprællende individ, som mange gange er den stærkeste, og slipper af sted med unoderne. Efterhånden finder føllet/kalven ud af, at det bedre kan betale sig at gøre som æslet befaler. Når æsler til sidst har lært føllet/kalven at følge med, kan mennesket overtage den videre opdragelse og træning. Æslets rolige temperament vil også have en afsmittende virkning på føllet/kalven på længere sigt.

SELSKABSDYR FOR HESTE OG ANDRE DYR :
Netop æslets rolige temperament kan have en beroligende effekt på andre dyr. Det er ikke usædvanligt, at en væddeløbshest's bedste makker er et æsel. De utrolige stress-situationer nogle heste udsættes for ved konkurrencer og transport kan æslet neddæmpe. Æslet viser hesten, at situationen ikke er så farlig endda ved at være rolig og afslappet.
Dog skal man være varsom med desiderede farlige dyr, der kan angribe og evt. skade æslet. Især kreaturer med horn kan være farlige for æslet.

 

AVLSDYR :
Som avler er der nok ikke den store fortjeneste at få ved at satse på æsler. Priserne ligger nogenlunde fast, uanset om det er et æsel med eller uden stamtavle og om æslet er køre- ridevant eller ej. Omkostningerne ved at avle et føl kan hurtigt overstige salgsprisen når man tager alle udgifter med. Parring, opstaldning, dyrlæge, vaccinationer, beskæring, evt. kastration o.s.v.
I Danmark er der ikke tradition for seriøs æselavl med kåringer og udførlig stambogsarbejde, derfor kommer vi heller ikke op i de dyre prisklasser, som man kan se indenfor hesteverdenen.
Det er op til den enkelte avlers egen vurdering, om hvilke dyr de vil avle på. Forhåbentlig har de fleste så megen indsigt, at de kun udvælger de bedste dyr til avlsarbejdet og lader resten være kæledyr.

KÆLEDYR :
Æsler er som skabt til at være kæledyr. Deres naturlige lyst til at være sammen med mennesker gør dem ideelle. Når man så foruden at kunne nusse, kramme og forkæle dem, også kan være sammen med dem på så mange forskellige kreative måder som beskrevet i de tidligere afsnit, er det jo bare perfekt. Den store variation i størrelse, farve og pelslængde gør, at enhver vil have mulighed for at forelske sig i sit helt eget eksemplar.