|
Et æsel og en hest har et meget ens skeletsystem. Men
æslets muskulære struktur er det der udgør dens helt
specielle form. Der hvor man normalt på en hest vil
placere en sadel er alt for langt fremme på et æsel. At
placere gjorden lige bag albuen, vil ikke kun øge
risikoen for tryksår, det er også ubekvemt for æslet.
(ligesom at have et bånd under vores armhuler) Det kan
forstyre æslets mulighed for at udvide mellemgulvet når
det inhalerer.
På figuren med
æslets skelet ses det, at æslets brystkasse begynder at
udvide sig til den karakteristiske pæreform ved det 8.
og 9. ribben. Men denne pæreform er ikke den eneste
grund til at gjorden vil glide fremad på æslet. På
figuren med æslets muskulatur ses det, hvordan den dybe
pectorale muskel strækker sig forbi mellem forbenene
under bugen. Denne muskel er årsagen til, at gjorden
glider fremad for hvert skridt æslet tager. Hvis du
holder hånden under æslet på denne muskel, når æslet
går, vil du kunne føle, at hånden trækkes fremad. Og det
er det, der sker med gjorden, indtil den er kilet fast i
vinklen mellem kroppen og albuen. Hvis du flytter din
hånd lidt længere tilbage, vil du kunne mærke en bred
flad plade af abdominalmusklen, der arbejder uafhængigt
af forbenenes bevægelser. Og det er her, gjorden bør
placeres for at forhindre, at den glider fremad. Selvom
dit æsel har en ekstrem pæreform, vil gjorden stadig
blive liggende, hvis den placeres bag pectoralmusklen.

|